Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål til sutter
Hvordan rengør man en sut?
Steriliser sutten ved at lægge den i en lille skål
Hæld kogende vand over dem
Vent 1-2 minutter og lad dem tørre på et rent viskestykke bagefter
Klem overskydende vand ud af suttedelen med viskestykket
Vær meget opmærksom på kun at give barnet afkølede sutter
Naturgummi sutter kan ændre sig over tid på grund af ydre påvirkninger som temperatur, spyt, lys og varme. Dette kan resultere i misfarvning og en udvidelse af materialet. Derfor kan den nuværende størrelse afvige fra den oprindelige størrelse, og den nye sut kan virke mindre end den gamle.
Det er vigtigt at være opmærksom på brugsslitage. Naturgummi udvider sig markant ved brug, så det anbefales at kontrollere suttens tilstand hyppigt. Vi anbefaler at udskifte en sut ca. hver 4-6 uge og have flere sutter i rotation for at undgå markante størrelsesforskelle.
Alle vores sutter er 100 % BPA-fri, PVC-fri og phthalat-fri og opfylder EU-standard EN-1400. Lille livsglæde forhandler kun originale sutter fra anerkendt leverandør.
Hvis din latex sut har en klæbrig overflade, bør du straks erstatte den med en ny, da dette kan være et tegn på aldring af materialet.
Spørgsmål til personlige gaver
Hvornår kommer min ordrer?
Ved personlige gaver kan der være ekstra leveringstid. Alle gaver i denne kategori laves efter bestilling og er håndlavede. Nogle vil opleve at modtage deres pakke efter 2-4 dage, men det er ikke en garanti vi kan stille. Skriv til os hvis din pakke haster!
Jeg har stavet navnet forkert, hvad gør jeg?
Hvis pakken ikke er sendt endnu, kan den muligvis ændres. Kontakt os hurtigst muligt. Som udgangspunkt kan beløb ikke refunderes på personlige gaver.
Jeg vil gerne have en personlig tegning, men lavet som fødselsplakaterne. Kan det lade sig gøre?
Det kan det i hvert fald. Bestil en personlig tegning, og skriv i kommentarfeltet at du ønsker den lavet en fødselsplakat. Skriv herefter navn, fødselstidspunkt, fødselsdag, vægt og længde. Du vil, inden din plakat printes, modtage en fil med hvordan den færdige plakat vil se ud. Efter den godkendelse, printes og sendes den. Prisen følger den personlige tegnings pris.
Spørgsmål til afhentning
Kan jeg afhente min ordre?
Ja det kan du efter aftale. Når du har bestilt og betalt, sender du en mail til lillelivsglaede@gmail.com hvor du skriver en ønsket dato for afhentning. Pakken kan enten lægges ud, eller vi kan aftale en dag hvor jeg er hjemme. Det plejer at kunne lade sig gøre inden for 1 døgn.
Spørgsmål til ændringer i ordre
Kan jeg ændre i min ordre?
Så længe du ikke har modtaget en bekræftelse på at din pakke er på vej med fragtfirma, så kan du med stor sandsynlighed godt ændre en ordre. Skriv til os hurtigst muligt, hvis du har brug for at ændre i din ordre.