Kontakt os

Kontaktformular

Hvem er Lille livsglæde?

Historien bag Lille livsglæde ❤ Mit navn er Patricia, og jeg står bag firmaet Lille livsglæde. Jeg er en 30-årig kvinde, kone, datter, søster, moster og størst af alt - MOR til tre skønne børn. Jeg er gift med Malte, som kæmper med både sclerose, hjerteproblemer og ADHD. Vores ældste, August, er netop fyldt 6 år og er autist og har også ADHD. Herudover har vi også vores skønne Nora på 4 og vores lille Theo på 2 ❤ Vores hverdag er fyldt med udfordringer og sygdomshistorier, som vi alle sammen kæmper for at håndtere bedst muligt. Som nyuddannet folkeskolelærer fra 2017 har jeg altid haft en passion for at hjælpe og støtte børn i deres udvikling. Men med vores ældstes særlige behov og ønsket om en anderledes struktur i vores hverdag, har jeg besluttet at starte Lille livsglæde. Jeg ønsker at skabe en mere fleksibel og hensigtsmæssig arbejdsordning på sigt, så jeg kan være der for vores børn og særligt August, som ikke trives i et traditionelt institutionsmiljø og dette er et forsøg på at skabe mere plads til hans særlige behov. Hvert eneste besøg, like, deling og køb hos Lille livsglæde er et skridt tættere på en hverdag, hvor vi alle sammen kan finde glæde og ro. Jeg håber, at I vil støtte Lille livsglæde og være med til at skabe en bedre hverdag for vores familie. Tak fordi I er en del af vores historie 🫶🫶🫶🫶 Kærlig hilsen Patricia